Skal du på date? SKØNT! Men hvor skal I tage hen? Læs med her, hvis du mangler inspiration. Indlægget er opbygget således, at der er tips, som passer til forskellige tidspunkter på døgnet. Vi starter med en morgendate:
Luna og hendes tip
En lingvistik- og retorikstuderende
Med stor kærlighed til byens (lille) storbyliv
Og et talent for pull-ups og dødtunge dødløft
Globen Flakket - en morgenbuffet til hverdagsmorgenerne
Hos Globen Flakket er der stor fokus på studerende og deres lave budgetter. På hverdagsmorgener serverer de en skøn morgenmadsbuffet, som på mange områder fint kan konkurrere med de 4 gange så dyre brunchbuffetter rundt i byen. Den består af flere slags hjemmebagt brød, hjemmelavet crunchy nutella, marmelade, ost, kødpålæg, knækbrød og kiks, ymer med müsli, frisk frugt, kogte æg og grød med tørret frugt, frø, kerner og nødder – og så er det meste endda økologisk. Caféen ligger for enden af åen ud mod Skolegade, og dens mange niveauer og små kroge gør den til en af de hyggeligste ved åen.

Læs også resten af Lunas tips her
For kort, klik her
Laura og hendes tip
En børneglad, 24-årig lærerstuderende
Der sætter stor pris på den lille luksus i hverdagen
Med talent for gymnastik og idræt 
Street coffee i Jægergårdagade – en kaffebar der altid holder
På Street Coffee i Jægergårdsgade (eller i en af deres andre caféer) er kaffen i fokus. Og stedet er perfekt til en afslappet kop formiddagskaffe med en date. Man har en fornemmelse af, at de gæster som kommer her, kommer her ofte. Mens du sidder i vindueskarmen og nyder din kaffe, hilser servitricen på et på gæster på den der rutineagtige men kærlige måde, der indikerer, at det er noget, de gør flere gange om ugen. Hvad end du kommer til åbningstid eller op ad formiddagen, så er croissanterne i øvrigt altid friskbagte, og de smager himmelsk. 
For kort, klik her
Camilla og hendes tip 
En erhverskommunikationsstuderende
Med stor kærlighed til sin familie
Og et talent for at overraske
A+ Siam Sushi - himmelsk sushi ad libitum
Hos dette hippe sushisted lige ved domkirken, kan man bestille budgetventlig all-you-can-eat-sushi til en fast pris. Prisen varierer alt efter hvornår på dagen og ugen du kommer, og frokosttid i hverdagene er billigst med en pris på 198 kr. Og frokostsushi er vist så tilpas afslappet et setup, at den snildt kan nydes på en date. Sushien er frisk, virkelig lækker og særdeles instagramvenlig. Folkene hos A+ Siam Sushi serverer sushi i høj kvalitet, men er ikke for fine til også at have tempura-rejer og chilimayo på menuen (heldigvis). Er man mere til takeaway end en sit-in, er der også gode muligheder for det - og til endnu bedre priser.

Læs også resten af Camillas tips her
For kort, klik her
Kresten og hans tip
En 26-årig specialestuderende i datalogi
Med kærlighed til øldrikkeri i alle dens former
Og et talent for heavy-metal-guitar-rifs
Mig og ølsnedkeren - en ølbar med speciallavede øl på fad
Baren her i Mejlgade har altid over 20 forskellige lækre, specialøl i hanerne – alt fra de lysteste pilsnere til de mørkeste portere. Det er et sted man kommer for nyde kvalitetsøl og hygge sig, og stedet kvalificerer sig således til et passende sted at hive en date med hen til en sen eftermiddagsøl. Kommer man senere på aftenen, er der næsten garanti for en bar fuld af mennesker. De serverer selvfølgelig smagsprøver, så I lettere kan beslutte jer. Hvis I virkelig kan lide øl, og har lyst til at udvide jeres horisonter, så er Mig og Ølsnedkeren stedet for jer.

Læs også resten af Krestens tips her
For kort, klik her
Peter og hans tip
En snaksalig studerende i Brasilianske studier
Med en stor kærlighed til byens (til tider uduelige) fodboldhold
Og talent for at engagere sig i og forme studiemiljøet
Restaurant Olive - fransk gastronomi og dansk hygge i en fin symfoni
Denne lille, franske restaurant på den mere stille del af Mejlgade efter Nørreport er af flere grunde et besøg værd. For det første er både restauranten og den mad de serverer lidt finere end de fleste i byen, samtidigt med at stedet oser af hygge. For det andet kan du (hvis du er studerende) få hele 3 retter for blot 230 kr. på alle hverdage. Og for det tredje er det helt acceptabelt, at du selv medbringer vin til maden, hvilket gør stedet endnu mere budgetvenligt! Skønt.

Læs også resten af Peters tips her
For kort, klik her
En studerende i Fashion Desgin
Som elsker fest, drinks og byture
Og med et talent for at udfolde sig kreativt
Café Åland - et sted for en afslappet aftensmadsdate
På Jægergårdsgade ligger Café Åland. Det er et virkelig hyggeligt sted at besøge med sin kæreste til både brunch, frokost, aftensmad eller en drink. Er man ikke lige til fin gastronomi, hvide stofservietter og langstilkede vinglas, er Café Åland et mere afslappet alternativ. Deres Moule Frites og burgere er virkelig lækre og er altid et sikkert valg. Både caféen og gårdhaven er indrettet sirligt, moderne og hyggeligt, og med plaider og varmelamper kan man sidde begge steder året rundt. Så når du og din kæreste har månedsdag eller en anden vigtig begivenhed i kalenderen som skal fejres, eller når du skal på date med en ny flamme for aller første gang, er Café Åland et skønt sted at besøge.
For kort, klik her
Silja og hendes tip
En ambitiøs medicinstuderende
Med kærlighed til selvironisk humor
Og et naturligt talent for musik og teater
Aarhus Teater - en sofistikeret teaterinstitution med studievenlige priser
Aarhus teater er en smuk, gammel bygning i hjertet af Aarhus. Teatret har et par scener og mange forskellige typer forestillinger på programmet. Hvis I booker i god tid, kan du få studievenlige billetpriser på bare 60 kr. Til sådanne priser er det vist bare at komme afsted – selv hvis ikke I normalt er de store teaterelskere!

Læs også resten af Siljas tips her
For kort, klik her
Anne og hendes tip
En berejst studerende i Intercultural Studies
Med kærlighed til den akademiske verdens nørderi 
Og et talent for dybt fokuseret, målrettet arbejde
Vinbaren Pinot - et sted for vin, easy jazz og ret gode priser
Denne kombinerede vinbar og -butik er et af mine favoritsteder på tirsdag aftener, hvor stedet sælger vin for bare 25 kroner pr. glas. Toner af blød jazz, dæmpet belysning og en stilfuld tjener sætter stemningen til en hyggelig aften med mere vin end du kan drikke. Forbered jer på at dele langbord med alt fra kvinder i stilletter til gymnasieflippere. Skål!

Læs også resten af Annes tips her
For kort, klik her
Back to Top