Anne er en 24-årig nyuddannet bachelor i virksomhedskommunikation fra Aarhus Universitet og kommende journaliststuderende på Danmarks Medie– og Journalisthøjskole. Hun elsker at rejse og udforske nye kulturer samt møde nye mennesker, hvorfor hun både har arbejdet og rejst i udlandet i flere år ligesom hun også har været på udveksling under sit bachelorstudie. Hun bliver ofte drillet af sine veninder med sit høje madbudget, da hun gerne spise ude ofte.  Meget ofte endda. Til gengæld er hun også den veninderne spørger om tips til spisesteder, da hun har testet en del! Nogle af hendes bedste tips kan i læse her:
Letkøb Aarhus – bland-selv-slik på bestilling
I den lille kiosk på Odensegade finder man alt dét en standard kiosk har - og lidt til. Her kan du nemlig selv være med til at bestemme udvalget af bland-selv-slik-sortimentet! Derfor byder kiosken ikke kun på noget af det billigste slik i byen, men også et anderledes sortiment, hvor det ofte er folks barndoms favoritter, der har fået et comeback.
For kort, klik her
CANblau – tapas i topklasse
CANblau er med deres ‘social dining’-koncept en sikker vinder uanset om aftenen byder på date night eller hygge med vennerne! Alle retterne er delevenlige, så I sammen kan nyde at spise jer gennem store dele af menukortet og dele glæderne ved de mange smagsindtryk. Restaurantens lækre omgivelser indbyder til hygge og en gastronomisk oplevelse udover det sædvanlige med mange forskellige indtryk fra det spanske køkken.
For kort, klik her
Sino Sushi på Frederiks Allé– budgetvenlig kvalitetssushi
I små lokaler på Frederiksallé finder man Sino Sushi, der modsat mange af de større sushirestauranter i Aarhus ikke fokuserer på Instavenlige omgivelser, men til gengæld leverer kvalitetssushi til meget billige penge. Ventetiden er kort, servicen er god og personalet er altid villige til at ændre lidt i menuerne uden mer’-pris. Prøv deres sushi menu 1 med 17 stykker blandet sushi til kun 120 kroner hvis du vil have dit sushi fix, men budgettet ikke er til den dyre omgang sushi.
For kort, klik her
Miss Green – sund take away
Er der noget værre end en kedelig, tør salat uden smag? Nej vel! Hos Miss Green får du alt andet end kedelige standardsalater og tørre sandwiches. Alle råvarer udvælges specielt fra de bedste leverandører omkring Aarhus, hvilket sikrer et nærende måltid med masser af smag uanset om du vælger selv at blande en salat eller sammensætte din egen sandwich eller om du vælger en af Miss Greens favoritter.
For kort, klik her
Ishuset på Marselisborg Havn – hjemmelavet is af bedste kvalitet
Ishuset på Marselisborg er en sikker vinder, når man vil have is i Aarhus! De har utallige smagsvarianter og skifter jævnligt ud i deres store sortiment. Desuden laver de verdens bedste softice med perfekt cremet konsistens og med masser af smag! Nyd den i en af de populære bubble waffles eller i en almindelig sprød vaffel mens du går på havnen og suger den friske havluft til dig (der kun ind imellem lugter lidt af tang).
For kort, klik her

Måske kan du også lide

Back to Top