Alexander er en 24-årig ex-studerende med bred smag og mange talenter. Han studerede et par semestre på BA-fysik, inden han droppede ud for at blive iværksætter. I dag driver han et lille filmselskab med et par ansatte, der laver æstetiske reklamefilm for mindre virksomheder. Han har en interesse i alt fra business og tech til film og musik, han bor i kollektiv med en hel flok andre unge mennesker, og vigtigst af alt så er han altid klar på at mødes og drikke en øl. 

Plantecafeen – en café hvor du kan få en kop kaffe og en kaktus 
Denne café er et hyggeligt lille sted på Godsbanen. At sige at folkene bag plantecafeen er vilde med planter, er en underdrivelse. Caféen er proppet med planter i alle former, farver og størrelser, hvilket giver stedet en rigtig jungle-vibe. Du kan drikke en god kop kaffe og endda købe en lille, sød plante med dig hjem. En uge senere, når din plante formentlig er tæt på tørstedøden/druknedøden, kan du tage den med tilbage til caféens plante-hospital, hvor de vil nurse den og styrke dens kræfter. Fedt, ikke?

For kort, klik her

In the matrix – en netcafé for drengerøve
Netcaféen her er alt, hvad en god netcafé skal være. De har masser af supergode computere, alle de nyeste spil og selvfølgelig tonsvin af drenge, der sidder på række og råber af skærmene. Derudover har de lange åbningstider, ret billige priser og så serverer de helt perfekte, max snaskede toasts! Alt i alt et ret godt sted til at hænge med drengene. 
For kort, klik her
Dokk1 – en kulturinstitution med skæve detaljer  ​​​​​​​
Det offentlige bibliotek og Borgerservie er begge at finde på Dokk1, men der er andre grunde end dem, til at du bør lægge en visit forbi. Bygningen i sig selv er superfed fra ydersiden såvel som fra indersiden, og i kælderen findes en ret imponerende robot-p-kælder! Det er ligeledes et ret inspirerende sted at sidde med skolearbejde, og når du har brug for en pause, er caféen klar til at tage pænt imod dig. De arrangerer desuden enormt mange fede events – hvoraf mange er gratis.
For kort, klik here
Herr Bartels – en drinksbar med byens bedste drinks til prisen ​​​​​​​
Det her sted serverer nogle af byens lækreste drinks og cocktails til en overkommelig pris. Alle åbningsdage, hele dagen serverer de 2 identiske cocktails for kun 70-90 kr. Vælg mellem mojito, long islands, dark&stormy, bramble, whiskey sour, daiquiri og et par andre. Undgå dog at komme for sent, hvor baren er proppet, og det kan være svært at få et bord.​​​​​​​

For kort, klik here

Brætspilscaféen Vestergade – en symfoni af kaffe og brætspil 
Denne hyggelige café er et rigtigt søndags-chill-sted. Du betaler 30 kr. for adgang, og så kan du låne hvilket som helst brætspil, du kan forestille dig – både gode, gamle klassikere og spil af den mere eksotiske slags. Hvis du vil kaste dig ud i et spil, som du ikke har prøvet før, er der hjælp at hente. De ansatte kender nemlig ALLE spil og dets regler (sejt, ik?), og de vil hellere end gerne hjælpe. Du kan også spørge dem efter inspiration til, hvilket spil du bør vælge, for at få det perfekte match mellem spil og spillere.
For kort, klik her

Måske kan du også lide

Back to Top